
Needling
Hvorfor needle huden? Og hvad er det i det hele taget?
At needle betyder at man med små nåle, perforerer hudens øverste døde lag (også kaldet en kosmetisk needling). Der kommer ikke nogen blødning, men udelukkende små kanaler i huden, som gør, at huden kan optage 100 gange mere end normalt.
Huden optager normalt mellem 4-6% af de produkter, vi bruger. Det i sig selv gør en forskel, men når vi needler inden en serum kommes på, så er optaget så markant større, at det narturligvis giver større udbytte.
Jeg forhandler to ruller. Den ene er oplagt som førstegangs-rulle. Den holder ca 12 mdr og har en nålelængde på 0,1 mm og kan nærmest ikke mærkes.
Den anden er guldbelagt, har flere nåle og en nålelængde på 0,2 mm. Den er oplagt til den øvede bruger, da den holder i 5 år. Den er belagt med guld og er antibakteriel. (Dog SKAl man rense begge ruller efter foreskriften).
Hvordan bruger du den?
Du renser din hud med renseprodukt og toner.
Så needler du i stjerneform, dvs vandret, lodret, diagonalt.
Derefter bruger du din anbefalede serum.
Renser rullen og sætter den i beholderen og så er du færdig.
Du skal rulle 2-3 x ugen om aftenen. Man kan godt træne huden op til at gøre det hver dag fx, men det skal være en langsom tilvænning.
Huden kan i starten føles mere tør, det er helt normalt og det vigtige er at fugte huden godt og fortsætte med at needle. Det går over og du beriger din hud med et bedre optag.
Selve metoden med at needle er opfundet af Dr Des Fernandes, der er plastikkirurg og manden bag Environ.
Hvordan finder du den rette serum?
Her skal du klart have vejledning fra mig. Du kan skrive en mail og vi finder ud af, hvordan og hvorledes. Du skal have den helt rette serum, der kan styrke, reparere eller balancere din hud.
Jeg anbefaler altid Environ til dette formål, fordi de er de eneste, der mestrer A-vitaminet uden bivirkninger og med masser af resultater. Derudover kan der være andre virkestoffer, der er egnet til din hud - og det tager vi et kig på sammen.
Du er i hvert fald velkommen!
KH Heidi