
Behandling af atopisk eksem
Atopisk eksem er virkelig svær at behandle.
I de + 20 år, jeg nu har arbejdet med behandlinger og hudpleje, er det hidtil kun lykkedes mig at berolige men aldrig at hele atypisk eksem.
Det skulle ændre sig.
Jeg havde en kunde, som har haft atopisk eksem hele livet. Hun har været på et utal af cremer med hormon i, for at berolige og 'bedøve' området.
Jeg mener at huden taler, når den viser sygdomme og tilstande udover normal sund hud - og her kunne jeg referere til flere ting, som jeg med kosttilskud synes ville være relevant, men vi nåede aldrig at gøre andet end at gå til hudplejen og så var planen at se, hvad der så skete.
Min kunde fik to produkter med hjem, Body Oil og Derma-Lac Lotion. De to produkter skulle blandes og bruges morgen og aften. Da huden var meget tør og præget af hormoncreme, advarede jeg om at huden kan føles varm, blive rød og muligvis hæve en smule op lokalt. Det var lige præcis det, der skete.
Men efter lidt tid, var huden rolig igen og næste morgen kunne hun påføre produkterne igen.
Nogle gange, når huden er så medtaget, anbefaler jeg 'vaske-stop'. Det betyder at man ikke renser huden. Man bruger ikke andet på huden end de to produkter. Det er fordi afrensningen i sig selv kan være slidende på en så tynd hud og for ikke at give huden alt for mange 'indtryk' og påvirkninger.
Min kunde brugte således et par dråber af Body Oil og to dråber Derma-Lac Lotion og blandede det i hånden og påførte ansigtet morgen og aften og i to uger uden afrensning.
Det er absolut en særlig tilgang, men ikke desto mindre meget effektivt.
Efter et par dage kunne man se en forskel og den kunne mærkes. Efter et par uger modtog jeg billeder med en stort set normal hud.
Denne tilgang er egnet til kroppen også og til børn i alle aldre.
Alle kan bruge dette sæt, som fugter, nærer, peeler og heler.
I Derma- Lac Lotion er der urea i, som er meget helende og beroligende. Der er også en smule mælkesyre i, som blidt peeler huden uden at beskadige barrieren.
I Body Oil er der A,C og E vitamin i. Meget væsentlige vitaminer, for at huden kan normalisere sig og styrkes. Derudover meget nærende jojobaolie.
Jeg har set Psoriasis forsvinde med dette sæt. Det samme med børneeksem, tør hud og meget andet.
Det er velegnet til at holde huden fast og ungdommelig grundet terapeutiske doser af A-vitamin og kan som sagt bruges af alle.
Derma-Lac Lotion er i sig selv beroligende og en glimrende after-sun.
Olien kan også blandes i din creme til ansigt eller krop, såfremt du ønsker mere næring.
Sættet arbejder progressivt i huden, så du kan se forbedringer over tid, selvom du bruger de samme produkter i lang tid.
Man kan sagtens tilføje sin vanlige renserutine, når huden har fået 'smag' for produkterne og har vænnet sig til det. Ligeledes skal siges, at huden naturligvis ikke bliver rød og varm hver gang. Det stopper, når man har gjort det nogle gange.
I starten forekommer det udelukkende fordi huden får noget, der trænger ned og ikke kun arbejder på overfladen og derudover er det aktive ingredienser, der arbejder med det samme.